Dagsorden/referat til bestyrelsesmødet i Sommerhusbyen Houstrup
fredag den 12. maj 2023 kl. 17.00 til kl. 19.00.
Dagsorden:
1. Evaluering af forløbet af Generalforsamlingen.
2. Status for regnskab medio maj 2023.
3. Opfølgning på de enkelte punkter på Generalforsamlingen, herunder:
a. Foreningens ordensregler,
b. Slæbning og vedligehold af grusveje,
c. Problemer med dræn på Anders Lyhnes vej,
d. Tilslutning til en forening/sammenslutning af samtlige grundejerforeninger i Varde
Kommune,
e. Det videre arbejde med søen og de omkransende arealer.
4. Varde Kommunes dispensation/lovliggørelse af carport på Ndr. Skovvej.
5. Strandrensning den 20. maj 2023.
6. Eventuelt.
Referat:
Til stede på bestyrelsesmødet: Peter Kristensen, Mia Stoltze. Mogens Eskesen og Frants Bilde Kjeldsen. Fraværende: Martin Hedegaard, Britt Øllgaard og Erik Grooss.
Forud for det egentlige bestyrelsesmøde havde de fremmødte bestyrelsesmedlemmer en længere drøftelse af den opståede situation med baggrund i, at Martin Hedegaard, Britt Øllgaard og Erik Grooss havde meddelt, at de ikke ønskede at deltage i bestyrelsesarbejdet så længe Mogens Eskesen sidder i bestyrelsen grundet personlige kontroverser mellem Martin Hedegaard og Mogens Eskesen, om at have en virksomhed i vores sommerhusområde, idet Martin Hedegaard driver en mindre virksomhed/vinsalg fra sit sommerhus.
Drøftelsen mundede ud i, at Mogens Eskesen tager en dialog med Martin Hedegaard lørdag den 13. maj eller søndag den 14. maj 2023, inden Peter Kristensen undersøger, hvorvidt Martin Hedegaard, Britt Øllgaard og Erik Grooss nedlægger deres mandater i bestyrelsen eller fastholder dem.
I givet fald de tre nedlægger deres mandater og træder ud af bestyrelsen, fortsætter bestyrelsen ind til videre sit arbejde med 4 medlemmer.
Samtidig udtrykte Peter Kristensen, Mia Stoltze og Frants Bilde Kjeldsen sin misbilligelse overfor Mogens Eskesen i forhold til den måde, han har håndteret den konkrete sag med Martin Hedegaard på.
Mogens Eskesen ønsker følgende formulering tilføjet punktet:
”Den personlige kontrovers mellem Martin Hedegaard og undertegnede går vel på min håndtering (jævnfør misbilligelsen i sidste afsnit). Den kan jo ikke omhandle vinhandlen, da det jo er en sag mellem Martin Hedegaard og Varde Kommune.
Længere nede hvor der står ”fra sit sommerhus” synes jeg det vil være mere retvisende, at der stod ”fra sin bopæl på Mosevejen 8”.”
Ad.: 1
Bestyrelsen er enig om, at Generalforsamlingen havde et tilfredsstillende forløb, dog var indlægget tidsmæssig omkring brand lige i overkanten, men meget tankevækkende og relevant.
Ad.: 2
En enkelt faktura fra 2021 gav anledning til enkelte bemærkninger, herudover blev status for regnskab maj 2023 taget til efterretning.
Mia Stoltze undersøger mulighederne for en højrentekonto i foreningens bankforbindelse subsidiært andre pengeinstitutter.
Bestyrelsen er samtidig enig om, at der skal arbejdes videre med nye projekter i forhold til grundvandssænkning. Der arbejdes som udgangspunkt videre med tre muligheder – Ndr. Skovvej, Sivvejens forlængelse til Rhodesvej og Jens Thomsens Vej forlængelse. Tages op på næste bestyrelsesmøde.
Peter Kristensen indhenter tilbud på de tre muligheder.
Ad.: 3a
Der arbejdes ikke videre med en revision af forenings ordensregler, da der ikke var nogen respons – hverken skriftlig eller mundtlig på Generalforsamlingen.
Ad.: 3b
Niveauet for slæbning og vedligehold af sommerhusområdets grusveje blev drøftet. Bestyrelsen er enig om, at det nuværende vedligeholdelsesniveau fastholdes.
Ad.: 3c
Umiddelbart er der ikke tegn på brud eller lignende, hvorfor der pt. ikke foretages videre.
Ad.: 3d
Den stiftende Generalforsamling er fastsat til 16. september 2023.
Mia Stolze og Peter Kristensen deltager i den stiftende Generalforsamling.
Ad.: 3e
Med baggrund i Generalforsamlingens beslutning søges nedsat et arbejdsudvalg til at varetage det videre arbejde med udarbejdelse af en konkret plan for søområdet og et realistisk budget, der kan forelægges Generalforsamlingen i 2024. Frants Bilde Kjeldsen udarbejder ”opråb” til Facebook og hjemmesiden med deadline 10. juni 2023.
Peter Kristensen er kontaktperson i forhold til nedsættelse af det omtalte arbejdsudvalg. Ønsker man at deltage i arbejdsudvalget, kan man kontakte Peter Kristensen på telefonnr. 42394414 eller på mail .
Peter Kristensen kontakter Landinspektøren med henblik på at få søarealet konkret markeret.
Mogens Eskesen ønsker følgende formulering tilføjet punktet:
”Der bør stå, at bestyrelsen var enig om, at Mogens Eskesen er bestyrelsens kontaktperson.”
Ad.: 4
Den konkrete sag blev drøftet. Bestyrelsen tog den allerede meddelte lovliggørelse til efterretning.
Mogens Eskesen ønsker følgende formulering tilføjet punktet:
”Jeg konstateret, at der tidligere er givet dispensation til den garage, der ligger oppe ved huset (noget med taghældningen, måske også at der skulle have været stråtag), fordi da havde tømrerne allerede lavet spærene. Og så den sidste garage skulle godt nok have ligget et andet sted (men så havde man støbt sokkel).
Ansøgningen om dispensation er bemærkelsesværdig, fordi bygherrens redelighed og pletfri vandel bliver brugt som argument - det var altså ikke med vilje - hvilket det heller ikke var første gang (hvor det var tømrerens skyld).”
Ad.: 5
Peter Kristensen orienterede kort om aftalerne vedrørende den årlige strandrensning den 20. maj 2023. Orienteringen blev taget til efterretning.
Ad.: 6
Peter Kristensen kunne oplyse, at der pr. 11. maj 2023 er tegnet en 3-årig service aftale med Blaabjerg Leg ApS.
Ad.: 7
Ingen bemærkninger.
Næste bestyrelsesmøde fredag den 07. juli 2023 kl. 17.00 til kl. 19.00 hos Peter Kristensen, Borkvej 70, 6830 Nørre Nebel.
Referent: Frants Bilde Kjeldsen. 14042022
Peter Kristensen Formand
Mia Stoltze Kasserer
Mogens Eskesen Bestyrelsesmedlem
Martin Hedegaard Bestyrelsesmedlem
Erik Grooss Bestyrelsessuppleant
Britt Øllgaard Bestyrelsessuppleant