- Paragraf 1
- Foreningens navn er "Sommerhusbyen Houstrup" og dens hjemsted er Houstrup i Blåbjerg Kommune, Ribe Amt.
- Paragraf 2
- Foreningen består af de til enhver tid værende ejere af parceller udstykket af S3syd området i Blåbjerg Kommunes byudviklingsplan.
Den, som erhverver en af de pågældende ejendomme, bliver allerede derved medlemmer af foreningen.
- Paragraf 3
- Foreningens formål:
a) Foreningen forestår og afholder udgifterne til vedligeholde og fornyelse af grundvandssænkningsanlæg, veje, stier og fællesarealer. Foreningen afholder således udgifter, som påhviler foreningen eller enkelte grundejer i medhør af deklaration tinglyst den 21.6.1968 § 9 eller vandløbsloven.
Foreningen skal til enhver tid så vidt muligt foretage de nødvendige henlæggelser til afholdelse af disse udgifter.
b) at udfærdige ordensregler for ophold og færden i området i den hensigt at skåne og bevare det rekreative miljø.
c) at administrere ejendommenes fælles forhold, nemlig dels med hensyn til grundvandssænkningsanlæg og disses vedligeholdelse, og dels ejendommenes veje, stier, fællesarealer i.h.t.deklarationens paragraf 9.
d) at have indseende med overholdelse af de i deklarationerne indeholdte bestemmelser.
- Paragraf 4
- Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, hvortil der indkaldes efter bestyrelsens nærmere bestemmelse med hensyn til sted og tid.
Indkaldelse sker ved udsendelse af skriftlig meddelelse til hvert medlem, enten ved anbefalet brev eller på anden bevislig måde. Indkaldelsen skal indeholde angivelse af dagsorden, og for ordinær generalforsamling være ledsaget af revideret regnskab.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år skærtorsdag.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes så ofte bestyrelsen måtte finde det nødvendigt, eller når mindst 1/5 af medlemmerne skriftligt stiller krav derom med angivelse af forhandlingsemnet. Forslag fra medlemmer må, for at komme til behandling på en ordinær generalforsamling, indgives til bestyrelsen 8 dage før generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling kan ske med 3 dages varsel.
- Paragraf 5
- På den ordinære generalforsamling skal foretages:
1) Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne kalenderår.
2) Fremlæggelse af regnskaber for det forløbne år til godkendelse.
3) Valg af medlem(mer) til bestyrelsen.
4) Valg af revisor.
5) Bestemmelser for størrelsen af medlemmernes kontingent for foreningen for det følgende år.
6) Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmer.
- Paragraf 6
- Ethvert medlem har på generalforsamlinger én stemme. Stemme kan udøves i henhold til skriftlig fuldmagt fra højst 3 medlemmer, dog kun til medlemmer af foreningen eller sådannes ægtefæller.
Såfremt en ejendom ejes af et aktieselskab, kan stemmeret udøves af den, der kan tegne selskabet, eller i henhold til fuldmagt fra denne til fast funktionær i selskabet
- Paragraf 7
- Generalforsamlingen vælger ved simpel stemmeflertal (om nødvendigt ved lodtrækning) en dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandling og stemmeafgivning.
Enhver stemmeberettiget kan forlange skriftlig stemmeafgivning med hensyn til et eller flere af de foreliggende forhandlingsemner.
Enhver beslutning på generalforsamlingen indføres af foreningens sekretær i en forhandlingsprotokol, der underskrives af dirigenten og tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
- Paragraf 8
- Foreningen ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse, bestående af 5 medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger af sin midte formand, sekretær og kasserer.
Bestyrelsens medlemmer vælges for to år af gangen. Ved første nyvalg afgår to af de på generalforsamlingen valgte 5 medlemmer ved lodtrækning og næste år afgår de 3 øvrige medlemmer.
Der vælges 2 suppleanter. Genvalg kan finde sted.
Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder, skal bestyrelsen straks supplere sig med et nyt medlem ud af de valgte suppleanter, der fungerer indtil førstkommende ordinære generalforsamling.
- Paragraf 9
- Bestyrelsen har den overordnede ledelse af foreningens anliggender.
Den afholder møder så ofte, den finder det påkrævet eller hensigtsmæssigt, eller såfremt dette forlanges af Blåbjerg kommunalbestyrelse.
Over det på bestyrelsesmøderne passerede føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
- Paragraf 10
- Bestyrelsens underskrift er bindende overfor tredjemand, derunder Blåbjerg kommunalbestyrelse, i alle foreningen vedrørende forhold.
For de af bestyrelsen trufne beslutninger vedrørende administration af de i paragraf 3c) omhandlende fællesforhold, derunder afholdelse af fællesudgifter, hæfter medlemmerne principielt pro rata, subsidiært solidarisk.
- Paragraf 11
- Regnskabet føres af kassereren, der på foreningens vegne kan kvittere for indbetalinger.
Udbetalinger kan kun ske efter anvisning af formanden.
- Paragraf 12
- Revision af foreningens regnskaber foretages af en af generalforsamlingen valgt revisor, der ikke behøver at være medlem.
Til revisor kan kun vælges en person, der er villig til at påtage sig hvervet.
- Paragraf 13
- Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
- Paragraf 14
- Bestyrelsen har pligt til at opkræve kontingent fra medlemmerne.
Endvidere har bestyrelsen pligt til at gennemføre foreningens i paragraf 3 nævnte formål, samt til på eget eller på Blåbjerg kommunalbestyrelses foranledning at fordele de fælles udgifter, jf. paragraf 3c, ligeligt på medlemmerne.
- Paragraf 15
- Udmeldelse af foreningen kan kun ske i forbindelse med afhændelse af et medlems ejendom.
Sådan udmeldelse fritager ikke medlemmet for forpligtelser, som er pådraget inden afståelsen.
Hvis køberen i forbindelse med købet overtager disse forpligtelser, hvilket er en nødvendighed hæfter sælgeren desuagtet overfor foreningen og overfor Blåbjerg kommunalbestyrelse som selvskyldnerkautionist.
- Paragraf 16
- Ændring af eller tilføjelser til disse vedtægter kræver vedtagelse på en lovligt indvarslet generalforsamling, med mindst 2/3 majoritet.
Endvidere kræver sådan vedtagelse godkendelse af kommunalbestyrelsen og amtsrådet.
- Paragraf 17
- Ophævelse af foreningen kan kun vedtages under samme betingelser som er anført i paragraf 16. Således vedtaget på generalforsamlingen.
Nr. Nebel den 18.november 1972.
Ovennævnte vedtægter korrigeret den 29. juni 1979, i henhold til generalforsamlingens beslutning den 12. april 1979.
Vedtægterne ændret i henhold til generalforsamlingens beslutning af den 21.
april 2011.
Nyheder:
Information :
Medlemsforum :
