Medlemmernes egen side
Kære grundejerforeningsmedlemmer !
Det var en fantastisk oplevelse d. 2.10.11.,dagen for Røde kors landsindsamlingen. Jeg har ofte samlet ind i Koldingområdet,men var ikke hjemme i år. Så jeg meldte mig ikke. Senere kom jeg i tanke om hvorfor ikke samle ind i Houstrup.
Det viste sig at være en lidt besværlig proces at få fat i de rette personer, der stod for det område ,men det lykkedes . Så søndag d.2.10. gik John og jeg i strålende solskin rundt i det meste(eller hvad vi kunne nå på 3 timer) af det gamle Houstrup ,og næsten alle steder blev vi taget meget positivt imod ,det gav et rigtig godt bidrag til landsindsamlingen.
Så derfor en stor tak til alle der valgte at støtte den gode sag ,da vi kom med indsamlingsbøtten. Samtidig en opfordring til andre om at gøre ligeså ved næste indsamling ,man går jo tur alligevel i vort dejlige område. Og det er rigeligt stort til flere indsamlere.
Grete Rasmussen Sdr.Skovvej 1 Houstrup
Kobbelskoven 10 6000 Kolding
75534955
grejo@stofanet.dk
1. oktober 2011
Så er den gal igen!
Har lige taget nogle billeder af hvordan vores veje bliver ødelagte af skraldemandens hensynsløse kørsel i vores område. Billederne er taget dagen efter at han havde tømt, vejene er tørre, så det skyldes udelukkende at chaufføren kører fuldstændig råddent(kan bekræftes af flere beboere).
Kan I ikke få en kopi af aftalerne om hvordan renovationen skal udføres i området. Vi er mange som undrer os over at containerne bare bliver stillet i vejkanten. Hvem bestemmer det?? Ved påtale til renovatøren, så siger han at det ikke er hans arbejde, han skal kun tømme dem, og var ligeglad om de lå og flød ude på kørebanen. Hvis det er korrekt, så synes jeg personligt at de embedsmænd som har lavet den aftaler burde have meget røde ører. De har åbenbart ikke sat sig ind i forholdene i et sommerhusområde, hvorfor har de ikke taget grundejerforeningerne med i oplægget til aftaler ang. renovation i vores område.
Ligeledes undrer det mig på mine gåture i området at der ligger mange plastbånd som affaldssækkene er bundtet I. Gider skraldemændene ikke engang rydde op efter sig selv??
Kunne kommunens folk ikke lige tage en kontroltur ud for at kontrollere, hvilken ydelse de får for pengene.
På vegne af flere beboer på Sivvejen
Hans Hansen
UDE AF SYNE UDE AF SIND
Normalt er det, der er ude af syne også ude af sind. For mit vedkommende er der tale om sivedrænet i sommerhuset. Et system, der under normale omstændigheder ikke gør meget væsen af sig - så længe der er hul igennem. Sivedrænet er jo gemt godt af vejen under tilgroede kloakdæksler - det lever så at sige sit eget stille liv.
De første tegn viser sig ved, at spildevandet fra køkken og badeværelse ikke rigtig vil trække væk. Et faktum jeg i første omgang tilskriver den megen nedbør i denne sommer og det høje grundvandsniveau - men nej, det er ingenlunde tilfældet. Vi bor i et af de lavere liggende områder, hvor grundvandssænkningen ifølge rapporten fra Orbicon 2007 i høj grad kræver handling nu - men et velfungerende sivedræn fra 1980'erne kan udmærket klare de fleste spildevandsopgaver - når det altså bliver passet og hold i topform!
Efter en kort inspektion at mine forskellige brønde, så var der ikke andet for mig at gøre end at kontakte den lokale kloakmester i området og spørge, hvad han kunne gøre for mit sivedræn. Kloakmesterens svar var, at han kunne rense hele anlægget, så det stod ligeså rent, som den dag det var blevet anlagt i 1987. Se det var jo et svar, der kunne bruges til noget - så jeg så forventningsfuldt frem til, hvordan det skulle spænde af!
Da dagen endelig oprandt, trillede der en enorm lastbil med alskens tanke og slanger ind på grunden. Lårtykke slanger blev rullet ud sammen med orange trykslanger - 30 minutter senere var anlægget tømt for mange års slam, mudder og fedt. Kloakmesteren sagde, at han ved dårligt passede sivedræn ofte måtte hente op 20 - 30 kg rent fedt fra fedtfældningsbrønden, hvilke ofte var årsag til at fedtet blev ledt ud i selve faskinen og derfor lukkede hele sivedrænet ned. Når det sker, så er sommerhuset jo nærmest ubeboeligt og det værste er, at man ikke selv kan gøre noget ved situationen. Her hjælper hverken rensebånd eller kloakskovl ret meget. Al skidtet skal hentes ud af selve faskinen - hverken mere eller mindre!
Udover at kloakmesteren tømmer brøndene med en kraftig sugeslange, så udføres den mest effektive del af trykslangen, der udstyres med flere forskellige dysehoveder. Den første del går ud på at banke hul gennem ledningerne til faskinen, derefter skiftes til et rensehoved, der "kravler" gennem al skidtet med en vandkapacitet på 160 liter i minuttet. I mit tilfælde var der tale om et veritabelt mudderskred med årtiers ophobninger af slam, sten og trærødder. Finalen er et særligt dysehoved, der går helt ud i selve faskinen og fjerner (udvasker) tilsanding og fedtophobninger i materialet. Det skal også lige nævnes, at alle rørføringer ind i huset naturligvis også bliver renset helt frem til køkkenvasken m.m..
Hele herligheden fås for 740 kr. - og så kører systemet igen upåklageligt. En sådan omgang skal foretages hvert år i udlejningshuse og mindst hvert andet år i huse uden udlejning. Et sammenbrud at de nuværende spildevandsløsninger med sivedræn er nemlig et bekostelig affære - alternativt koster et nyt Trixanlæg omkring 50.000 kr.
Til slut vil jeg lige nævne, at jeg i dagene efter rensningen holdt øje med, om grundvandet blev presset op i den yderste brønd nærmest faskinen - nu da der var fri passage! Men nej den forblev knastør i skrivende stund, hvor grøfterne står fyldte til randen med regnvand!
Adressen på kloakmesteren, som udførte arbejdet: http://www.plr-transport.dk/
Mvh
Preben Larsen, Sdr. Skovvej 37
2. september 2011
Der køres for stærkt!
Vi må erkende, at der i et stigende omfang køres for stærk på vejene i vort område - lang over de 25 km/t, som er det tilladte. Det er ikke bare et næsten dagligt irritationsmoment, men vejenes beskaffenhed bærer i høj grad præg af den høje hastighed i form af mange strækninger med slaghuller, dybe kørespor i svingene og vejmateriale, der kastes ud til siderne. Dertil kommer støvgenerne, når vejene er tørre - og i det hele taget støjgenerne af hurtigkørende trafik på ujævne grusveje!
Hvem kører for stærkt? Ja - der er nok ikke mange, som kan frikendes for at overtræde hastighedsgrænsen på de 25 km i timen - men én kategori af trafikanter falder særligt i øjnene, nemlig håndværkerne og renovationen! Det er ved flere lejligheder blevet påtalt over for håndværkerne og renovationen, at den høje fart i området er uønsket - og heller ikke tilladt! I de fleste tilfælde har reaktionen været forundring og manglende forståelse for de gener den høje hastighed påfører beboerne i området.
Hvordan løser vi problemet? Vi må nok se i øjnene, at der ikke er meget hjælp at hente og at vore problemer med de høje hastigheder på grusvejene nok må anses for at have laveste prioritet. Men helt uden muligheder for at påvirke trafikanterne, er vi dog ikke. Vi kan i de tilfælde, hvor vi tilkalder en håndværker eller en leverandør, gøre opmærksom på, at de høje hastigheder i området med 25 km absolut er uønsket - og i gentagelsestilfælde kan vi lægge vores handel og håndværkerbistand et andet sted.
Hans Hansen, Sivvejen 1
November 2010
Udsigt til den nuværende Filsø fra Kløvbakken, november 2010. Foto: Webmaster
Fiilsø på vej tilbage som et af Danmarks bedste fugleområder
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kalder aftalen om et køb af Fiilsø, som Aage V. Jensen Naturfond vil genoprette som fugleområde, for en stjernestund i dansk natur. En lang række sjældne ynglefugle og tusindtallige skarer af trækfugle vil gøre den vestjyske sø til en fuglelokalitet af internationalt format.af Jan Skriver
- Det er en stor dag for dansk natur, for med aftalen om at købe Fiilsø har Aage V. Jensen Naturfond banet vejen for, at en af de allerstørste tabte, grønne perler i vores landskab kan komme tilbage på Danmarkskortet.
Søen har i mange år stået øverst på DOF’s ønskeseddel over tabte naturområder, der burde genskabes, og nu er der udsigt til, at det vil ske. Det er svært at få armene ned.
Sådan siger Christian Hjorth, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) efter nyheden om Fiilsøs nye fremtid som et femstjernet fugleområde ejet og genoprettet af Aage V. Jensen Naturfond. Søen nordvest for Varde vil blive Danmarks sjettestørste, når projektet har forvandlet intensivt drevet landbrugsjord til våd natur.
Aage V. Jensen Naturfond, hvis formål er ”naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse” har med de vestjyske ejere af godset Fiilsø A/S indgået en aftale om at købe arealer på sammenlagt 2.326 hektar, der vil blive overtaget efter høsten næste år. Sælgerne er de cirka 80 efterkommere efter A. G. Tranberg, der var iværksætteren bag udtørringsprojektet Fiilsø.
Efter udtørringen har der været drevet planteavl i det lave område, som for 200 år siden husede Danmarks næststørste sø.
Det våde fugleområde blev i flere etaper drænet og opdyrket, så der til sidst kun var 90 hektar søflade fordelt på de to områder Filsø – også kaldet Fidde Sø - og Søvig Sund tilbage af den oprindelige omkring 2.000 hektar store Fiilsø.
Nu er der så udsigt til en tidobling af søfladen, når rundt regnet 900 hektar igen gøres til en sø med en middeldybde på 1,1 meter, mens de tilstødende cirka 400 hektar vil blive en mosaik af rørsumpe, våde enge og græsarealer. Efter planen vil Fiilsø kunne genopstå i løbet af efteråret 2012, når forundersøgelser, myndighedsbehandlinger og anlægsarbejder er til ende.
- En lang række fuglearter vil derefter kunne vende tilbage og yngle efter omkring 70 års fravær. Det gælder sjældne og truede arter som hedehøgen, tinksmeden og den plettede rørvagtel. Også den store kobbersneppe, sortternen og brushanen vil få bedre levevilkår efter naturgenopretningen. Rørdrummen vil helt sikkert få en optimal yngleplads, og hvem ved om skestorken vil etablere sin fjerde danske koloni på en af den halve snes småøer, der vil blive etableret i søen, siger Christian Hjorth.
I træktiderne ventes store flokke af kortnæbbede gæs, grågæs, hjejler og svaner at slå sig ned i længere tid i området, der ligger centralt på trækruten langs Vestkysten. Og søen med dens sumpe og enge vil komme til at byde på optimale fourageringsmuligheder for spidsænder, pibeænder og krikænder.
Og med skarerne af vandfugle vil der indfinde sig rovfugle som for eksempel vandrefalke og havørne. - Besøgende ved Fiilsø vil få unikke muligheder for spektakulære oplevelser i fremtiden. Det er planen at etablere flere fugletårne i området.
Med sine visionære køb af danske naturområder har Aage V. Jensen Naturfond gang på gang skabt grundlaget for, at befolkningen og tilrejsende turister kan få store naturoplevelser. Fra tårne og skjul kan alle besøgende ad diskrete stier komme tæt på den uforstyrrede natur. Og folk er strømmet til i et antal, der skal tælles i hundredetusinder. Sådan vil det også gå ved Fiilsø til gavn for turismen i Vestjylland og for det lokale erhvervsliv, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening.
Naturgenopretningen af Fiilsø bliver en tiltrængt opmuntring for den trængte danske natur, der særligt i perioden fra 1860 og 100 år frem lagde scene til massive ødelæggelser af levesteder for fugle og fauna. Flere end 350 større og mindre søer og fjorde landet over blev helt eller delvist tørlagt og gjort til dyrket land i løbet af cirka 100 år.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Tlf. 33 28 38 00.
Christian Hjorth,
formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20.
Det tabte land [PDF]
