Orkanen der aldrig kom - men så kom der noget andet!
Natten til den 4. februar meldte DMI storm med orkanstyrke i vindstødende langs vestkysten og især i Skagerrak! Det blev ikke helt til så meget blæsevejr som bebudet - men så var der til gengæld noget andet, der ramte vestkysten! Affald, affald og affald så langt øjet rækker - og det er i usædvanlig store mængder! Hvad enten man bryder sig om det eller ej - så bliver havet brugt som losseplads af skibsfarten - det fremgår klart, når man ser nærmere på det, der ligger skyllet op på stranden?
Hvis grundejerforeningens medlemmer alene skal oprense stranden i foråret - så bliver brug for, at alle giver et nap med - så vi kan få en fin strand til sommer glæde for alle vore sommergæster og de faste beboere i Houstrup.