Nyheder April 2011
Så er det igen blevet tid til strandrensning!
Grundejerforeningerne Houstrup, Guldvangen og Frydenlund deltager i strandrensningen.
Lørdag den 15. maj 2010 kl. 13.30
Vi mødes på parkeringspladsen ved Houstrup Strand.
Efter strandrensningen er der hyggeligt samvær ved parkeringspladsen.
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Nyt hjemmesidedesign
Foreningens hjemmeside indeholder nu 26 sider inkl. forsiden. Det er relativt få sider - men dog så meget, at det kræver en mærkbar arbejdsindsats i løbet af året at holde siderne opdateret.
Derfor har jeg valgt at lave et design, der er let at vedligeholde og med mindst muligt arbejdsindsats og samtidigt er let tilgængelig for brugeren. Der er valgt et design med en flad navigationsstruktur - det betyder at brugeren kun er ét klik væk fra enhver anden side på hjemmesiden. Uanset hvor man er på hjemmesiden, så har man til enhver tid det fulde overblik over hele hjemmesidens indhold.
Der er lagt vægt på, at hjemmesiden vises uden problemer i de mest gængse browsere såsom: IE7, Firefox, Google Chrome og Safari. Af hensyn til læsbarheden for brugere med nedsat syn er der lavet størst mulig kontrast i læsefeltet (sort/hvid) og at siden vises fornuftigt, når der skiftes Zoomniveau.
Hjemmesidens indhold
Nyhedsformidlingen er nu opdelt i årets måneder, således at der bevares en vis form for historik, der tilgodeser de brugere, der kun sjældent kommer ind på siden. Vi har ligeledes bevaret vores RSS (News-feed) funktion, der bliver opdateret med nyheder m.m. hver måned. Hvis man abonnerer på denne Feed - så skal man ikke åbne siden igen og igen for at følge med i nyhedsstoffet.
Informationsdelen er uændret.
Medlemsforum er den interaktive del af hjemmesiden med først og fremmest Debatsiden, hvor medlemmer kan udtrykke deres meninger og synspunkter og få et direkte svar. Ligeledes har vi bevaret medlemmernes egne links - men lavet nye kategorier. Der er fortsat muligheder for at tilføje links til glæde og gavn for andre medlemmer.
Den øvrige del af hjemmesidens menupunkter er uændret på indholdssiden, men er nu opdelt i enkeltsager med hvert sit menuunderpunkt - altsammen for at lette overblikket.
Bidrag til hjemmesidens indhold og udseende
Det er bestyrelsens store ønske, at foreningens medlemmer i højere grad vil benytte hjemmesidens faciliteter til at udtrykke deres meninger og synspunkter.
Udover debatsiden, som er forbeholdt debat og meddelelser, er det bestyrelsens ønske, at der også er plads til andet stof som fx. omtale af medlemmernes fællesarrangementer - men også mere individuelle meninger, indtryk, oplevelser som vedrører vores fælles udgangspunkt nemlig Sommerhusbyen Houstrup og omegn.
Vi er på det rene med, at skriftlige bidrag for de fleste er tidskrævende og besværlige - derfor åbner vi muligheder for, at medlemmerne kan telefonere deres bidrag ind til enten et bestyrelsesmedlem eller webmaster - gerne med billeddokumentation. Mobiltelefonen har vi jo alle lige ved hånden - så hvorfor ikke gå i gang?
Med venlig hilsen Webmaster